Del jobannoncen på...

LinkedIn

Mail

Kopiér link

Sælger til gop Danmark – Trælast & Byggemarkeder

Vil du arbejde med salg i en branche, hvor relationer og tilstedeværelse skaber resultater?

Sorø
Sales Denmark
Coverbillede til jobannonce Sælger til gop Danmark – Trælast & Byggemarkeder

Hos gop Danmark søger vi en energisk og ambitiøs sælger, der vil være med til at opbygge vores position i trælast- og byggemarkedssegmentet. Vi leder efter dig, der har drive, gennemslagskraft og ambitioner – og som motiveres af at opsøge kunder, skabe relationer og lukke salget.

Om rollen

Som sælger hos gop Danmark bliver du ansvarlig for at udvikle salget i trælast og byggemarkeder på tværs af Danmark.

Dine primære opgaver:

  • Opsøgende salg til trælastkæder og lokale byggemarkeder
  • Opbygning af stærke relationer til butikssælgere og beslutningstagere
  • Introduktion og implementering af gops produkter i butikkerne
  • Sikring af synlighed, tilgængelighed og mersalg
  • Løbende opfølgning og udvikling af din kundeportefølje

Rollen kræver, at du er synlig i markedet og trives med en høj grad af aktivitet ude hos kunderne.

Hvem er du?

Du er i starten af din salgskarriere – men vigtigst er din indstilling.

Vi forestiller os, at du:

  • Har høj energi og et naturligt drive
  • Trives i en opsøgende og relationsdrevet rolle
  • Er vedholdende og motiveres af at skabe resultater
  • Arbejder struktureret og følger dine aftaler til dørs
  • Har ambitioner og lyst til at udvikle dig

Erfaring fra trælast, byggemarkeder eller salg til denne kundegruppe, er en fordel. Det afgørende er din vilje til at lykkes.

Hvad tilbyder vi?

  • En central rolle i opbygningen af gop i Danmark
  • Høj grad af frihed og ansvar i din hverdag
  • Tæt sparring med ledelsen
  • En konkurrencedygtig lønpakke bestående af:
    • En god fast løn
    • Attraktiv bonusordning
    • Pensionsordning
    • Firmabil på hvide plader
  • Et uformelt og ambitiøst arbejdsmiljø

Om gop

gop leverer materialeløsninger, der styrker vores kunders hverdag – uanset om det gælder byggeri og have, industrielle behov eller kreative reklame- og arkitekturprojekter.

Med over 50 års erfaring kombinerer vi markedets førende brands med egenudviklede produkter og kundetilpassede løsninger.

Vores ekspertise inden for plastmaterialer er vokset siden start og driver i dag udviklingen af nye løsninger til et marked i forandring.

Vi arbejder tæt sammen med vores kunder og forstår deres udfordringer – fra bæredygtige materialevalg til effektiv installation og lang levetid. Sammen skaber vi løsninger, der holder over tid og fungerer i praksis. Det har været vores drivkraft siden 1968.

gop har i dag mere end 85 medarbejdere og en omsætning på cirka 550 MSEK. Vores hovedkontor ligger i Kungsbacka, og vi har desuden aktiviteter i Stockholm, Oslo og Sorø.

Læs mere på www.gop.se

gop er en organisation, hvor vores kerneværdier guider os i alt, hvad vi gør – både i vores interne samarbejde og i mødet med kunder og samarbejdspartnere. Vores værdier FREMAD, SAMMEN, NÆRVÆR og KOMPETENCE skaber en kultur, hvor mennesker udvikler sig, tager ansvar og bidrager til fremdrift.

Hvis du deler vores værdier og ønsker at være en del af en organisation, der er drevet af engagement, kvalitet og et ønske om at arbejde sammen for at nå resultater, tror vi, at du vil trives hos os.

Kort sagt

I Danmark er vi i gang med at opbygge vores position inden for trælast og byggemarkeder, hvor vi ser et betydeligt vækstpotentiale. Vores danske organisation har base i Sorø, hvorfra vi driver salget og supporterer vores kunder – samtidig med at vi er tæt på markedet gennem vores salgsorganisation i hele landet.

Vi søger en ambitiøs sælger med energi, drivkraft og lyst til at vinde markedet inden for trælast og byggemarkeder – sammen med os. Du bliver en vigtig del af en virksomhed i udvikling, hvor der er kort vej fra idé til handling.

Lyder det som noget for dig?

Ansøgning

Hvis du har den rette erfaring og de nødvendige kvalifikationer, og du finder stillingen spændende, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 15. juni. Ansøgninger behandles løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Tiltrædelse sker efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig og behandler naturligvis alle ansøgninger og personoplysninger i overensstemmelse med GDPR.

Som en del i rekrutteringsprocessen kan arbejdspsykologiske test anvendes. Resultatene indgår som et supplement till øvrige vurderinger og håndteres naturligvis fortroligt.

KontaktpersonKontaktperson for stillingsopslaget

Henrik Færge

Ansøgning

Kontaktoplysninger
Ansøgning

Ved at søge denne stilling vil dine data blive behandlet i overensstemmelse medFortrolighedspolitik